Transaktionsomkostning

Transaktionsomkostninger er kort fortalt omkostninger ved at foretage en handel (en transaktion). Mere formelt er det en "omkostning, som er forbundet med overførsel af ejerskab, herunder ved organisering, tilpasning og regulering af ydelser på markedet", som det er blevet formuleret af Nobelpristageren i økonomi Oliver Williamson i 1979, baseret på en anden Nobelpristager Ronald Coases arbejde fra 1937.^[1]

Transaktionsomkostninger kan opdeles i tre brede kategorier:^[2]

• Søge- og informationsomkostninger er omkostninger forbundet med at bestemme, om det ønskede gode er tilgængeligt på markedet, hvor den laveste pris findes, osv.
• Forhandlingsomkostninger er de omkostninger, som anvendes for at opnå en acceptabel aftale med modparten i transaktionen, skrive en passende kontrakt osv.
• Overvågnings- og håndhævelsesomkostninger er omkostninger, som foretages for at sikre, at modparten overholder aftalen, eller for at reagere på passende vis (ofte via retssystemet), hvis det viser sig, at han ikke gør det.

For eksempel kan en køber af en brugt bil opleve forskellige transaktionsomkostninger. Søgeomkostningerne er omkostningen ved at finde en bil og fastslå bilens tilstand. Forhandlingsomkostningerne er omkostningen ved at forhandle en pris med sælgeren. Overvågnings- og håndhævelsesomkostningerne er omkostningen ved at sikre, at sælgeren leverer bilen i den aftalte stand.

1. ^ Poul Rind Christensen: opslagsordet transaktionsomkostning i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. september 2018.
2. ^ Dahlman, Carl J. (1979). "The Problem of Externality". Journal of Law and Economics. 22 (1): 141-162. doi:10.1086/466936. ISSN 0022-2186. These, then, represent the first approximation to a workable concept of transaction costs: search and information costs, bargaining and decision costs, policing and enforcement costs.